brainchild

Inspiration til billedvæg

Det er populært at kombinere flere af vores plakatmotiver, som til sammen udgør en billedvæg. Derfor tilbyder vi samlede pakkeløsninger, hvor du har mulighed for at lave din egen kombination af Brainchild plakater. På denne side kan du lade dig inspirere til hvordan din billedvæg skal se ud, samt læse hvordan du bedst muligt designer en billedvæg.

Vi tilbyder gratis hjemmelevering på alle billedvægge.

Lav en billedvæg med Brainchild plakater


I mange danske hjem er væggene prydet med en sammensætning af plakater, som til sammen udgør en billedvæg. En flot billedvæg pynter i de fleste hjem og tilfører charme og personlighed til det rum den hænger i.
Med en billedvæg i din stue, i dit soveværelse eller et tredje sted i dit hjem, kan din personlige stil udtrykke sig igennem sammensætningen af plakaterne.

Når du først begynder at kombinere vores forskellige plakater og størrelser, vil det være næsten umuligt at ende op med en billedvæg, som er magen til en billedvæg i et andet hjem. Vores plakater fås i 4 forskellige størrelser og mange forskellige farver. Kombinationsmulighederne for plakater, antal plakater og størrelser på plakaterne, er stort set uendelige. På denne side fortæller vi dig hvordan du designer din egen billedvæg. Du kan også udprinte vores motivguide og bruge den som redskab til at bygge din egen billedvæg.

Denne billedvæg består af 4 plakater i  50×70 cm. og 2 plakater i 30×40 cm. Du kan købe billedvæggen her. Plakaterne er indrammet i messingfarvede rammer.

Hvor stor skal min væg være, for at lave en billedvæg med plakater?


Selvom du ikke har en stor væg at hænge plakater på, kan du sagtens lave en billedvæg. Du bestemmer nemlig selv hvilken størrelse plakater og hvor mange plakater, din billedvæg skal bestå af.

En lille billedvæg
Hvis du ikke har meget vægplads at hænge billeder på i dit hjem, men alligevel ønsker at lave en billedvæg, kan det sagtens lade sig gøre. Vi anbefaler dig at vælge en overvægt af plakater i 30×40 cm. i kombination med plakater i størrelse A5.

En normal billedvæg
Hvis du har har en forholdsvis normal størrelse væg at hænge plakater på, har du rig mulighed for at lave en komplet og flot billedvæg. For at skabe en billedvæg med dynamik, anbefaler vi dig at kombinere plakaterne i forskellige størrelser.

Hæng eventuelt en plakat i 70×100 cm. i midten af billedvæggen, og lad den omgive sig med plakater i 50×70 og 30×40 cm.

Du kan også kombinere vores plakater i størrelse 50×70 og 30×40 cm. og lade plakaterne i størrelse 50×70 cm. være den fremherskende plakatstørrelse på din billedvæg.

En stor billedvæg
Hvis du har en meget stor væg at hænge plakater på i dit hjem, anbefaler vi dig helt klart at lade vores plakater i 70×100 cm. dominere billedvæggen i dit hjem. For at give billedvæggen liv og dynamik, anbefaler vi dig at kombinere de helt store plakater med størrelse 50×70 cm. Du kan også kombinere plakaterne i 70×100 og 50×70 cm. med vores plakater i størrelse 30×40 cm.

lav en billedvæg med plakater

Denne billedvæg består af 3 stk. 30×40 plakater, 2 stk. 50×70 plakater, og 1 stk. plakat i 70×100 cm.

Vælg plakater til din billedvæg


Alt efter hvilke farver plakater du vælger til dine vægge, kan du opnå et utal af forskellige udtryk til din plakatvæg og i det rum du hænger plakatvæggen. For at opnå en harmonisk indretning i hjemmet, vælger nogen at bruge plakater i samme farveskala, som farverne i deres hjem. Andre vælger med fordel at skifte farverne på plakaterne ud efter sæson – du kan f.eks. bruge Koglen med rød baggrund om vinteren og skifte den ud med Koglen med gul baggrund om foråret.

Et tidløst og moderne udtryk til din plakatvæg
Ønsker du et stilrent udtryk til din plakatvæg? Så kan du med fordel vælge at kombinere vores plakater med sort baggrund, sammen med vores plakater med hvid baggrund. En kombination af vores sorte og hvide plakater kan være: Ægget, Svanen og Vintergækken med sort baggrund, i kombination med Koglen, Myren og Bamsen med hvid baggrund. For at opnå et tidløst udtryk, anbefaler vi dig at indramme plakaterne i vores messingfarvede plakatrammer af metal.

En plakatvæg med et forårsfriskt udtryk
Vælg vores plakater i pastelfarver, hvis du ønsker at indrette dit hjem med bløde farver. Du kan med fordel kombinere plakaterne i pastelfarverne sammen med vores plakater med sandfarvet baggrund. Vores plakater med sandfarvet baggrund bevæger sig i de samme bløde farvenuancer, som vores plakater med pastelfarver. For at holde din plakatvæg i en sart farvenuance, anbefaler vi dig at indramme dine plakater i vores plakatrammer af lyst træ.

En plakatvæg med kontrast
For at opnå en kontrastfyldt plakatvæg, kan du kombinere plakaterne i vores forskellige farvenuancer. Brug eventuelt Svanen med petroleumsblå baggrund, Ægget med gul baggrund og Koglen med rød baggrund, i kombination med vores plakater med sort og sandfarvet baggrund.

hæng en billedvæg med plakater fra brainchild

Denne billedvæg består af 3 stk. 50×70 plakater, 3 stk. 30×40 plakater og 2 stk. A5 plakater

Plakatrammer til din billedvæg


Valget af plakatrammer til billedvæggen i dit hjem, kan have en stor betydning for hvilket udtryk væggen formidler. Nogen vælger farverne på plakatrammerne ud fra hvilken farve træ deres øvrige interiør i hjemmet er. Andre vælger farverne på plakatrammerne ud fra hvilken farve de synes passer bedst til farverne på plakaterne de skal have hængende på billedvæggen.

Der er ikke noget facit for hvilken slags plakatrammer du skal vælge til din billedvæg. Det handler om dine personlige præferencer for hvad du synes er flot og passer til væggene i dit hjem.

Hos Brainchild kan du købe plakatrammer i god kvalitet. Hvis du køber plakatrammerne sammen med plakaterne, indrammer vi plakaterne for dig. Vores plakatrammer i træ fås i 3 forskellige farver – lyst træ, mørkt træ og i sortmalet træ.

Derudover tilbyder vi også messingfarvede plakatrammer i metal – også kaldet guldfarvet aluminium. Denne rammetype er klassisk og ser godt ud til alle vores plakatmotiver.

Du kan se vores udvalg af rammer til plakater her.

inspiration til billedvæg med plakater

1. Ægget er i A5 2. Dråben måler 30×40 cm. 3. Svanen måler 50×70 cm. 4. Koglen måler 70×100 cm.

Lav en billedvæg med plakatrammer i ens farver
Du kan vælge at lade din billedvæg bestå af plakatrammer i samme farve – på denne måde opnår du et stringent og ensartet udtryk på din væg.

Plakatrammer som giver et spontant udtryk
Hvis du ønsker at din billedvæg afspejler spontanitet og en smule tilfældighed, kan du vælge at lade din billedvæg bestå af plakatrammer i forskellige farver.

Billedvæg med messingfarvede plakatrammer
Hvis du er i tvivl om hvilke plakatrammer du skal vælge, vil vi til enhver tid anbefale dig at vælge vores messingfarvede plakatrammer. Rammerne passer godt til alle vores motiver, og giver et stilrent og eksklusivt udtryk i din boligindretning.

Billedvæg med plakatrammer i lyst træ
Hvis du ønsker at give din billedvæg et mildt og blødt udtryk, kan du vælge at indramme dine plakater i vores plakatrammer af lyst træ.

Billedvæg med plakatrammer i mørkt træ
Plakatrammer i mørkt træ kan give et varmt udtryk til din billedvæg.

Plakatrammer i sort træ vil give din billedvæg et klassisk udtryk
Hvis du ønsker at give din billedvæg et moderne og tidløst udtryk, kan du vælge at indramme dine plakater i vores plakatrammer af sortmalet træ.

Vælg de rigtige plakatrammer til vores plakater


Det kan være svært at forestille sig hvordan farverne på plakatrammerne tager sig ud i samspil med vores plakater. Inde på de enkelte plakater, kan du se hvordan den pågældende plakat tager sig ud med vores fire forskellige slags plakatrammer. Gå blot til produktsiden for den enkelte plakat og vælg rammetypen.

Du kan se vores udvalg af plakater her.

Denne billedvæg består af 4 plakater i  50×70 cm. og 2 plakater i 30×40 cm. Du kan købe billedvæggen her. Plakaterne er indrammet i sortmalede egetræsrammer.

Hæng din billedvæg op

Det kan være en udfordring at hænge plakaterne korrekt på væggen, så de ender med at udgøre den billedvæg du har forestillet dig, inden du går i gang. Derfor er det vigtigt at have den rigtige tilgang til projektet.

Hæng billederne med en vis afstand
For at lave en elegant og luftig billedvæg, skal du huske at hænge billederne med en vis afstand til hinanden. Du kan eventuelt hænge billederne med en afstand på 7-12 cm. fra kanten af den ene plakatramme, til kanten af plakatrammen ved siden af.

Komposition
Hvis kompositionen ikke er god, kan en billedvæg se mærkelig ud. Designer du derimod en god komposition, kan billedvæggen være med til at fuldende din boligindretning. Her er nogle af de vigtige faktorer at have i mente, når du designer din billedvæg:

  • Kombinationen af billedestørrelser.
  • Placeringen af billedstørrelserne.
  • Kombinationen af farver.

En god måde at lave en god komposition på, er at designe din billedvæg på gulvet, inden du hænger plakaterne op på væggen.

Brug gulvet til at designe din billedvæg

Selvom hullerne kan skjules bag en plakatramme, er det ærgerligt at bore forkerte huller i dine vægge. Derfor anbefaler vi dig at planlægge hvordan din billedvæg skal se ud, inden du hænger plakaterne op. En nem måde at designe din billedvæg, er at lægge plakaterne på dit gulv. På denne måde kan du flytte rundt på de forskellige plakater og designe den perfekte kombination af plakaterne, uden at bore huller.

Når du har designet en kombination af plakaterne som du synes er flot, kan du tage et billede af sammensætning og designe en ny komposition. Gentag eventuelt processen flere gange – kig derefter billederne igennem og beslut dig for hvilken sammensætning du synes er pænest til din væg.

guide til billedvæg med plakater

Foto: Mountary

Hæng plakaterne på væggen

Når du har fundet ud af hvordan din billedvæg skal se ud, kan du tilklippe noget papir i de tilsvarende størrelser til plakaterne. Hæng papiret op på væggen med noget tape, for at genskabe den komposition af plakaterne som du i forvejen har designet på gulvet.

Derefter måler du på bagsiden af plakatrammerne hvor skruerne skal sidde. Markér på papiret på væggen og skru alle skruerne i væggen. Fjern derefter papiret og hæng plakatrammerne op på skruerne. Vupti! Nu har du din helt perfekte billedvæg hængende i dit hjem.

3 plakater på stribe

En af de mest populære måder at hænge vores plakater på, er at hænge 3 plakater på stribe. En kombination af 3 af vores plakater passer perfekt hængende på væggen i stuen over sofaen, på en væg i en længere gang eller hængende på væggen over sengen i soveværelset. Skulle du efter noget tid blive træt af at have 3 plakater hængende på stribe, kan du nemt adskille dem og hænge to plakater på væggen i ét rum og én plakat på væggen i et andet rum. Et køb af 3 plakater er et sikkert valg, som giver mange forskellige muligheder for at dekorere væggene i dit hjem.

Sættene med 3 plakater fås i størrelse 30×4050×70 og 70×100 cm.

Størrelsesguide

Er du stadig i tvivl om hvilke plakatstørrelser du skal vælge til din billedvæg? Med vores størrelsesguide til plakater, bliver det lettere for dig at vælge de rigtige plakatstørrelser til din billedvæg.

Læs størrelsesguiden til plakater

Danske møbelklassikere fortolket bogstaveligt


Hos Brainchild fortolker vi ordene helt bogstaveligt og følger de danske designklassikere tilbage til originalen – tilbage til de ord, der inspirerede formgivningen. Derfor har vi også navngivet vores plakatserie ‘Original’

Læs mere om Brainchild