Med motivguiden har du mulighed for at sammensætte netop de motiver og størrelser, du ønsker og visuelt bygge din billedvæg. En af de vigtige overvejelser handler om størrelsen på plakaten.
Vores plakater fås i størrelserne: A5, 30×40 cm., 50×70 cm. og 70×100 cm.
Det kan være en udfordring at vælge de helt rigtige plakatstørrelser til sine vægge. Hvis størrelsen eksempelvis er for lille, risikerer du, at plakaten ikke kommer til sin ret. Denne udfordring afhjælper motivguiden, da du via den har mulighed for at sammensætte og afprøve forskellige kombinationer, herunder også størrelserne, inden du foretager din endelige beslutning.
Små plakater
Den mindste plakatstørrelse er størrelse A5. Denne størrelse er både velegnet til vægge med lidt plads eller til billedvægge, hvor der ønskes et mere dynamisk udtryk i kombinationen mellem forskellige størrelser af plakater.
Mellem plakater
Vi har også en anden såkaldt mellemstørrelse, nemlig 30×40 cm. Denne størrelse er især god, hvis du ønsker 3 plakater på stribe, men kun har begrænset med plads. Men den mest normale størrelse er 50×70 cm. Denne størrelse er et godt valg, hvis du ønsker at have 3 plakater på stribe, f.eks. over din sofa eller på væggen i en gang.
Store plakater
Eftersom vores plakater er designet i en meget høj opløsning, står de også knivskarpt i den helt store størrelse 70×100 cm. Denne størrelse er som sagt stor, hvilket helt naturligt gør, at motivet gør sig lettere bemærket i rummet. Selvom dette er vores største størrelse, gør den sig godt i langt de fleste hjem, hvor den både bidrager til stemningen samt til at skabe et statement i indretningen, netop via størrelsen.
Ved at vælge den store størrelse opnår du dermed let et meget enkelt, mere grafisk, udtryk i din indretning. I forlængelse af dette, er en af de nye tendenser derfor også, at det er blevet mere og mere moderne at indrette sit hjem med markante store plakater i 70×100 cm. Så hvis du ønsker at sætte et aftryk i din boligindretning via plakater, kan dette gøres via den store størrelse.
Hvis du mangler vægplads til den helt store størrelse, men stadig ønsker effekten fra de store motiver, er det også blevet populært bare at have dem stående på gulvet i en fed ramme op ad væggen eller på en kommode, hylde osv. Her er det kun dig selv og fantasien, der sætter grænsen.
Du kan få mere inspiration, information og et bedre overblik over de forskellige størrelser i vores størrelsesguide til plakater.